Temadag om kvalitetskontrol af metalliske komponenter i Dansk Fremstillingsindustri
Vi glæder os til vores kommende temadag om Kvalitetskontrol af metalliske komponenter i Dansk fremstillingsindustri
Torsdag d. 19. marts 2026 på Odense Havn (tidligere Lindø).
Hver dag bliver der produceret et både stort antal og forskellige metalliske komponenter i den danske fremstillingsindustri. Til trods for komponenternes forskellighed i forhold til egenskaber, form og anvendelse, så er der en række produktionstekniske ligheder – som f.eks. forhold omkring kvalitetssikring (QA) og -kontrol (QC). Temadagen vil fokusere på de metoder og teknikker, som der anvendes til undersøgelse og kontrol af komponenternes specificerede kvalitet, men ikke mindst om kvaliteten af de enkelte komponenter og produkter er homogen eller opfylder standardiserede specifikationer.
I forbindelse med udvikling, konstruktion og design af nye metalliske komponenter vil der inden igangsættelse af en egentlig produktion typisk være udført forskellige former for test og udfaldsprøvning. Et sted, hvor det sker i stor skala, er hos FORCE Technology på Lindø, hvor der i forbindelse med temadagen vil være et eksklusivt besøg. Her bliver der præsenteret faciliteter til ekstreme belastninger af store konstruktioner, et full-size-klimakammer og laserfaciliteter til test og udvikling af nye produktionsmetoder.
Vi glæder os til at byde velkommen til en spændende dag med indlægsholdere fra bl.a. Force Technology, Nordisk Svejsekontrol og Bodycote.
Efter dagens foredrag vil der være en busrundtur på Odense Havn.
Som afslutning inviteres deltagerne på en rundvisning ved testfaciliteterne hos Force Technology.
Tilmelding senest onsdag d. 11. marts
Vi håber, at du har lyst til at deltage.
Ved spørgsmål vedr. tilmelding. kontakt Christina Ibsen på 44 97 81 11 eller administration@f-m-v.dk